DYK 2004

Trykkammerater

WWW.DYK.NET • FEB 2004
REPORTAGE

 

Op til otte patienter kan behandles samtidig i kammeret, der belv taget i brug i 1998.

Hvis du nogen sinde skal se et trykkammer indefra, må vi håbe, at det sker i forbindelse med et planlagt besøg, og ikke efter en akut ambulance- eller helikoptertransport.

Vi har besøgt trykkammeret på Rigshospitalet, og fået en snak med dem, der driver det. Hvordan går det egentlig med de danske trykkammerbehandlinger?

Den gode nyhed er, at det faktisk går ufattelig godt! Overlæge Erik Jansen, der er leder af trykkammerenheden på Rigshospitalet, fortæller, at det statistisk aldrig har været sikrere at dykke. Da kammeret på Riget i 1998 startede som den primære behandlingsfacilitet i Danmark, var der omkring 65 enkeltpersoner under behandling om året – primært fritidsdykkere, men også en håndfuld erhvervsdykkere. I dag er tallet under det halve – i nabolaget af 25 om året. Og da man må formode, at der mindst udføres lige så mange dyk som for 5-6 år siden (hvis ikke mange flere), har vi lov til forsigtigt at påstå, at dykning – i hvert fald når det gælder trykfaldssyge – er blevet en sikrere aktivitet.

– Det er ikke realistisk at nå ned på 0, da det er en statistisk risiko vi arbejder med. Der er vil altid være nogle cowboydykkere eller dykkere, der må forlade vandet på grund af udstyrsfejl eller panik. Men mit hovedindtryk af de folk, der kommer her, er at det er fornuftige dykkere, der blot har været uheldige, så jeg kan ikke komme med løftede pegefinger. Det er en god ting, at de henvender sig hurtigt. Det gør det nemmere. Men generelt har danske dykkere en relevant tilgang til deres sport, konstaterer Erik Jansen.

Det gradvist faldende antal trykfaldssyge dykkere er en generel europæisk tendens og Erik Jansen gisner om, at bedre uddannelse, bedre udstyr og bedre dykkecomputere er en medvirkende faktor i den positive udvikling.

pioner Selv om der kun behandles i størrelsesordnen 25 dykkere årligt, bruges kammeret så godt som dagligt – ofte flere gange. Og det er årsagen til, at trykkammeret er så velbemandet og godt fungerende som det er tilfældet. Men det er ikke trykfaldssyge dykkere, der sidder i kammeret til dagligt. Det er patienter, der har glæde af trykkammerterapi som en del af deres behandling for lidelser, der intet har med dykning af gøre. Det er nemlig sådan, at oxygen under tryk er godt for mange ting. Det forbedrer sårheling fx hos sukkersygepatienter, eller i forbindelse med plastkirurgi. Det er også standardbehandling for folk med kulilteforgiftning.

Disse behandlinger kaldes elektive og betegner behandlinger, man vælger at lave – i modsætning til trykfaldssyge, der pr. definition er akut og hvor man reelt ikke har noget valg.

Mekanismen i de elektive behandlinger er, at det forhøjede oxygenpartialtryk gør, at der kommer mere ilt til et beskadiget område i kroppen. Det kan bl.a. stimulere dannelse af nye blodkar og genskabe ødelagt væv samt reducere hævelse. Det kan fx være efter en operation.

De elektive behandlinger betyder, at kammerpersonalet er rutinerede i at betjene trykkammeret, når der en sjælden gang imellem dukker en trykfaldssyg dykker op – de har nemlig kammeret oppe at køre flere gange om dagen alligevel, og skal ikke først til at komme i tanke om, hvordan det nu er man gør, når der pludselige lyder en alarm og der kommer besked fra SOK om, at der er en helikopter på vej til fælledparken.

Dr. med. Erik Jansen har været pioner i brugen af hyperbar oxygenterapi i Danmark. Han købte dykkerudstyr for sin første månedsløn som uddannet læge og har således dykket siden 1972. Efter en årrække som anæstesilæge, faldt han 19xx over den hyperbare medicin, der var et nyt og uudviklet medicinsk område i Danmark.

Riget havde dengang et lille enmandskammer, men det var utidssvarende og uegnet til mere avancerede behandlinger. Og da trykkammeret på Holmen, der primært var et uddannelsesanlæg, heller ikke havde de nødvendige faciliteter og lå for langt væk fra hospitalsmiljøet, var Jansen primus motor i at få Gad Andresen-fonden til at spendere 4,5 millioner kroner på det behandlingskammer, som blev etableret på Riget i 1998.

Danske dykkere kan derfor takke Erik Jansen og hans kollegaer for deres arbejde med de elektive behandlinger, for det er i høj grad med til at sikre det velfungerende trykkammerberedskab, der står til vores rådighed, når uheldet er ude.

teknik Kammeret på Rigshospitalet opereres teknisk set af Hyperbaric Consult og den daglige drift varetages af bl.a. af Michael Bering og Tejs Jansen, der er ’udlånt’ af HBC. Derudover er der tilknyttet en række speciallæger, hvoraf der altid er en på vagt.

Trykkammeret består af et hovedkammer med otte pladser og en sluse med yderligere to sæder. Det kan både operere hyperbart (dvs. med overtryk) på op til 6 ATA (svarende til 50 meters dybde) og hypobart (dvs. med undertryk) ned til 0,6 ATA (svarende til 4 kilometers højde). Patienterne ånder 100 % ilt igennem en ansigtsmaske. Der er også mulighed for at anvende nitrox eller heliox i maskerne.

Til patienter, der ikke er i stand til at have maske på (fx kulilteforgiftede børn), kan der anvendes et hættesystem. Hver enkelt maske og hætte er udstyret med en computer-monitoreret iltsensor, der overvåger den gas, patienten indånder. Systemet logger automatisk behandlingsforløbet. De enkelte behandlingsprotokoller er 100 procent computerstyrede, men kontrollen kan til en hver tid overtages af tenderen, der konstant overvåger systemet.

Trykket til tryksætningen af kammeret kommer fra en 10 bars-kompressor, der står i et nærliggende rum. Den har et 200 bars reservebatteri med 400.000 liter luft, som leveres af en kompressor, der er gemt af vejen længere nede i Rigshospitalets snørklede kælderlabyrinter. Hertil kommer ilt- og heliumflasker nok til at forsyne selv den mest aktive tekniske dykker med gas i årevis. Kronen på værket er et brandslukningsanlæg, der lukker en halv tons vand ind i kammeret på mindre end et sekund, hvis uheldet skulle være ude. Ilt er jo ekstremt brandnærende – især under højtryk, så der drages omsorg for, at der ikke kommer brandbare materialer ind i kammeret.

Alt bliver gennemgået dagligt. Der er faste procedurer for vedligeholdelse, tests, service, backup og redundans. Man mærker tydeligt, at man er på et hospital, hvor fejl kan være fatale. Der hersker en sirlig grundighed og omhyggelighed med alle detaljer.

dyk kun når du har lyst! Alt tyder på, at vi gør det rigtige, når vi dykker. Der tegner sig således ingen tydelige mønstre blandt ulykkestilfældende. Dog kommer mange af de trykfaldssyge patienter – ca. en tredjedel – direkte fra Kastrup. Det kan være, at de allerede er blevet behandlet i udlandet og endnu ikke er blevet symptomfrie. Eller de kan simpelthen gå rundt med en trykfaldssyge i kroppen, der fremprovokeres af flyveturen. Der er til gengæld ingen tegning i fordelingen mellem begyndere og erfarne eller dykkere med forskellige certifikater blandt de danskere, der bliver behandlet på Rigshospitalet. Det typiske er, at de får 2-3 behandlinger, før de er helt raske.

– Vores indsigt i risikoen for trykfaldssyge er blevet betydeligt større i de seneste år, da vi har en bedre forståelse for de biokemiske fænomener. Jo mere man dykker sammenhængende, desto mindre synes risikoen at være. Kroppen kan tilsyneladende opbygge en immunitet, fortæller Erik Jansen.

– Fænomenet er gammelkendt, men vi har fået en fornyet indsigt i det, da vi begynder at forstå den biokemiske sammenhæng. Jeg skal ikke friste nogle til at forsøge, men man kan altså tilsyneladende øve sig i at kunne tåle stigende nitrogenbelastning. Det betyder måske, at vi på længere sigt kan forudsige, hvem der har en forøget risiko, og hvem der har bedre modstandsdygtighed, beretter Erik Jansen. Men den psykologiske faktor spiller også en rolle. I følge Erik Jansen er der tilsyneladende en subtil sammenhæng mellem ulykkerne og dykkerens mentale tilstand før dykket. En dykker, der er utryg eller uoplagt inden et dyk, har måske forøget risiko for at kommer i problemer. Og Erik Jansen antyder, at nervøsitet før dykket måske er kroppens forsøg på, at advare os...

 

– Hvis jeg skal komme med nogle sidste formanende ord, så vil jeg sige: Dyk kun når du har lyst, slutter overlægen.

 

øverst th

Huston, we have a problem...

Kontrolpanelet er ikke sådan lige at overskue for det utrænede øje.

øverst tv

Man sidder faktisk overraskende komfortabelt i kammerets flystole – men man kan jo også risikere at skulle sidde der længe.

øverst th

Alle de forskellige behandlingsprotokoller styres af computeren, men betjeningen kan let skiftes til manuel, hvis der er behov for det.

øverst tv

Luftreserve.

I kompressorrummet er der 400.000 liter luft som backup – bare for en sikkerhedsskyld...

herover

Michael Bering (tv) og Tejs Jansen (th) har ansvaret for trykkammerets tekniske drift.

Læs mere om Rigshospitalets trykkammer på:

www.hbo.dk

For rådgivning og tilkaldelse af hjælp

Kontakt Søværnets Operative Kommando på tlf. 8943 3099.

Eller ring til 112 og bed om at blive stillet om til SOK.

Overlæge Dr. med. Erik Jansen startede med at dykke i 1972. Hans interesse for hyperbar medicin ledte til et pionerarbejde inden for trykkammerbehandlinger af hospitalspatienter.

tekst JESPER KJØLLER

foto LARS KIRKEGAARD

Comments