Glemt detaljer?

lørdag, 06 februar 2016 / Udgivet i Møder og seminarer

Ved Dansk sportsdykker forbunds Instruktørseminar 2016 som blev afviklet i Roskilde Kongrescenter, havde Hyperbar.dk 2 foredragsholdere.
Julie Vinkel Clausen med “Fatale danske dykkerulykker 1999-2012”
og Pernille Helms med dehydrering

julie

Julie Vinkel Clausen
Se powerpoint præsentation

pernille

Pernille Helms
Se powerpoint præsentation

mandag, 01 juni 2015 / Udgivet i Artikler

Der er sket store fremskridt i behandlingen af brandofre, men udviklingen afspejler sig ikke i behandlingen af røg inhalation. En stor del af alle dødsfald i forbindelse med brand, sker netop som følge af røg inhalation. Derfor er det et vigtigt område at beskæftige sig med. Brandrøgsofre er ofte kombination forgiftede med de giftige gasser cyanid og kulilte. Gasserne dannes som biprodukter under forbrænding, og forhindrer ilt i at nå kroppens væv, der hvor der er behov for den. Herved kan der opstå akut iltmangel og kuldioxid ophobning, med en dødelig udgang til følge. Trykkammerbehandling er rutine i forbindelse med kulilteforgiftning og standard behandlingen af cyanidforgiftning involverer vitamin B12. Projektets formål er at undersøge, om den eksisterende behandling til brandrøgsforgiftning er lige så effektiv i tilfælde med kombinationsforgiftning med både kulilte og cyanid, som den har vist sig at være ved isoleret cyanid- og kulilteforgiftning.
Studiet er et eksperimentelt rotteforsøg hvor rotter i fuld narkose påføres kombination forgiftning med kulilte og cyanid og behandlingseffekten måles på en række biokemiske markører i hjernen. Kombination Forgiftningen skal afspejle virkelighedens brandrøg forgiftning bedst muligt, og projektet vil kunne skaffe vigtig viden, som kan udnyttes i fremtiden til behandling af brandrøg forgiftede.

Isabel
Af Isabel Smidt Nielsen

mandag, 25 maj 2015 / Udgivet i Artikler

Ved trykkammerenheden på Rigshospitalet er der gang i mange forskningsprojekter.
Der forskes blandt andet i alvorlige bløddelsinfektioner, karfunktionen hos sukkersygepatienter og kulilteforgiftning. Alle forskningsprojekterne har behandling med ilt ved overtryk som omdrejningspunkt. Kulilte er, på verdensplan, skyld i halvdelen af alle forgiftningsdødstilfælde. Derfor forskes der intensivt i kulilteforgiftning rundt om i verden, og her er trykkammerenheden naturligvis også med.

Kulilte er en farveløs, duftløs og ikke-irriterende gas som opstår ved ufuldstændig forbrænding. Symptomerne ved kulilteforgiftning spænder meget bredt med feberlignende symptomer i den ene ende til bevidstløs, og i værste fald død, i den anden.
Kulilteforgiftning kan således være en vanskelig diagnose at stille.

Kulilte binder meget stærkt til hæmoglobinet i de røde blodlegemer og forhindrer dermed ilt i at blive transporteret rundt i kroppen. Nerveceller er særligt følsomme over for iltmangel og vil derfor, under en kulilteforgiftning fungerer dårligt. I et aktuelt forskningsprojekt forsøger vi at monitorere denne påvirkning af nerveceller ved brug af balanceplade. Balance er produkt af et komplekst samspil mellem et stort antal af nerveceller. Bliver disse nerveceller påvirket, som det sker ved kulilteforgiftning, vil balancen hos den forgiftede person blive dårligere. Vi håber med forskningsprojektet at blive i stand til nøje at vurdere behandlingseffekten trykkammerbehandlingen.

I trykkammeret er vi også meget interesseret i at afprøve nyt udstyr med henblik på at kunne monitorere vores patienter tættere. I øjeblikket afprøver vi en kuliltemåler i kammeret som forhåbentlig kan give os effekten af trykammerbehandlinge i realtid.

Slutteligt har vi netop gennemgået over 500 patientforløb på kulilteforgiftede patienter. Vi håber med dette at kunne finde nogle mønstrer som kan hjælpe os til dels at forbygge kulilteforgiftning og del optimere behandlingen af kulilte forgiftede patienter.

Daniel
Af Daniel Bidstrup

Placering før dykket

Denne undersøgelse er med henblik på at afdække hvor mange der dykker med octopus, samt dennes placering når de går i vandet/når de kommer op af vandet.

Om de har kniv, og om denne kan nås med begge hænder.

Det er vores opfattelse at for mange dykkere ikke har 100% styr på octopus placeringen under hele dykket, da denne ofte faldt af deres fæstning.

Det er ligeledes vores opfattelse at mange dykkere kun kan nå deres kniv med den ene hånd. Det tror vi udgør et problem i en given nødsituation.
Da der ikke findes tal for dette, er det noget vi vil undersøge.

Det skal også holdes op imod antal dyk i alt, samt antal år som dykker.
Så vi har startet op, og været ude og se de første dyk i vores lille undersøgelse
(31/12-2014), prima for at se om vores spørgeskema passer.

Her er lidt tal af hvad vi så.
Der er i alt 49 dykkere som har deltaget.

Antal dyk i alt
(1 dykker har ikke opgivet antal dyk)
Gennemsnit: 571 dyk pr. deltagerPlacering før dykketMin: 15 dyk
Max: 5000 dyk
I alt: 27.410 dyk

Antal år som dykker
(1 dykker har ikke opgivet antal år)
Gennemsnit: 9,4 år
Min: 6 måneder
Max: 40 år
I alt: 452,8 år

Man får et meget interessant billede når man kigger på antal dyk man har dykket,
i forbindelse med om man har kniv med.
Hvis man kigger på antal dyk, så er gennemsnittet 84 dyk pr. dykker uden kniv, og 790 for dykkere med kniv. Og ser man på antal år som dykker, ligger dykkere uden kniv absolut også i den lave ende med 2 til 3 år på bagen.

TOP